


nanoLIAB’en er udstyret med en 200 MHz ARM-processor. Den er derfor i stand til at afvikle et fuldt Linux operativsystem med Apache webserver, MP3-sfspiller og meget mere. Da nanoLIAB’en kun bruger omkring 1 watt kan den også benyttes i systemer med batteribackup. Såvel diagrammer som Linux-distributionen medleveres, således at brugeren kan få maksimalt udbytte af de enkelte elementer i systemet. Det åbne design gør også nanoLIAB’en velegnet til undervisning.

Med nanoLIAB følger lyd-driver, samt relevante applikationer til at afspille MP3-filer. Alle dele er med åben kildekode, så du selv kan rette i dem.
Du kan med det samme begynde at udvikle din egen software. Med nanoLIAB følger et komplet udviklingsmiljø til C/C++, der dog kræver lidt Linux- og C-erfaring.
Vi tilbyder naturligvis også at udvikle software specifikt til din virksomheds behov. Ring og hør nærmere.
Printets fysiske dimensioner er 68x62 mm. På begge printets langsider er der monteret pinheaders til montage på et eventuelt baseboaard.