


LIAB ApS udvikler og driver en service, LIABDACS, vedrørende dataopsamling og styring på fjerne lokationer. "DACS" er en forkortelse af "Data Aquisition and Control System". Fra en central server hos LIAB opsamles der data fra og kommunikeres med individuelle LIABSG platforme placeret decentral, f.eks. på et kraftvarmeværk. På denne måde kan mange installationer overvåges og styres fra centralt hold. På nedenstående figur ses en skitse af LIAB's datalogger service:

Som det fremgår af figuren kan den decentral placerede LIABSG computer opkobles til vores server på to måder:
Før installation preloades LIABSG computeren med det nødvendige datalogger-software. Når LIABSG computeren er installeret og der tilsluttet strøm vil den efter boot forsøge at komme på Internettet via Ethernet forbindelsen. Opnås der forbindels denne vej oprettes en tunnel fra LIABSG computeren til LIAB's server. Det er derfor ikke nødvendigt at bede den IT-ansvarlige om at åbne specielle porte i routerne. Kan der ikke opnås kontakt via Ethernet startes GSM modemet op og der forsøges at få forbindelse til til Internettet denne vej.
De forskellige datalogger-applikationer på LIABSG computeren kan konfigureres til at sample analoge og digitale indgange med regelmæssige mellemrum. Data mellemlagres i den interne FLASH på LIABSG computeren for med mellemrum at blive skubbet videre op til den centrale server. På tilsvarende vis kan man fra serveren skubbe data ud til LIABSG computeren som her omsættes til værdier på de analoge og digitale udgange.
Egentlige styringe kan indprogrammeres i LIABSG computeren ved at konfigurere den såkaldte "kontroldæmon". Simple termostater kan hurtigt oprettes ved at tilslutte en PT1000-føler til en af LIABSG'ens analoge indgange. Styringen kan så foregå gennem en af de indbyggede relæer. Alternativ kan man anvende LIAB's MODBUS master og tilknytte tredieparts relæboxe og PLC styringer.
De indhøstede data kan betragtes på hjemmesider, der er tilknyttet vores datalogger-service. Hver kunde får et login med userid og password, således at han og kun han kan se sine egne data. Et eksempel på temperaturkurver for en varmepumpeinstallation er vist nedenfor:
