



Hos LIAB er vi eksperter i indlejrede Linux-systemer og hjælper gerne med alle aspekter af design, udvikling og produktmodning af nye produkter. Samtidig kan vore erfarne medarbejdere også yde kvalificeret support og konsulentbistand til fejlfinding og udvikling på eksisterende indlejrede Linux-systemer.
Vi leverer således alt fra kredsløbsdesign, printudlæg over tilpasning af Linux-systemer til udvikling af kundespecifikke applikationer. Sammen med en række samarbejdspartnere tilbyder vi også få foretaget godkendelse, f.eks. EMC, produktmodning og egentlig produktion.
I det omfang kunden selv ønsker at styre projektet og selv udvikle en større eller mindre del, deltager vi med vores viden og erfaring om elektronik, Linux og software.
Mange mindre firmaer køber vores færdige Linux-computere (nanoLIAB, LIABDIN, LIABSG, ...) og udvikler selv programmer til dem. I disse tilfælde fungerer vi som konsulenter. Ringer du til LIAB kan ofte komme til at tale med den person, der har udviklet den relevante computer!
Som vist på nedenstående figur kan vores produktsortiment deles i tre, ligeværdige dele, der tilsammen danner den kerne hvorom kundens applikation udvikles:

Afhængig af kundens ønsker benytter vi enten en standardplatform fra LIABs produktportefølje, hvortil der udvikles et kundespecifik udvidelseskort. Alternativt designes en komplet kundespecifik platform. Når hardwaren er designet udvikler enten kunden eller LIAB de nødvendige applikationer. Kunden får som regel indsigt i såvel hardware (diagrammer, printudlæg, ...) som software (kildetekst til Linuxsystemet og de udviklede applikationer).
Vi tilbyder såvel generelle som skræddersyede kurser i embedded Linux, der gør kunden istand til selv at kunne udvikle videre på sine applikationer. Se mere herom under uddannelse
Vi tilbyder altid konsulent- og supportassistance vedrørende Linux i embedded systemer, ligesom vi naturligvis yder assistance for applikationer udviklet til vores platforme.
En LIAB-løsninger behøver ikke altid blive udviklet helt fra scratch! Ofte har LIAB været med til at gøre et eksisterende produkt hos en kunder mere attraktivt, idet det sammen med en Linux-baseret computer fra LIAB bliver udstyret med web-server og hjemmeside. Samtidig kan man eksempelvis tilslutte et GSM/GPRS-modem (Internet over mobiltelefonnettet) til vores computere og derved gøre fjernstyringen og overvågningen trådløs.
Operativsystemet Linux er kendt for sin stabilitet og den store mængde dokumentation og applikationseksempler, der er tilgængelige på nettet. Dette er en frodel for de kunder, der selv ønsker at skrive applikationer til en LIAB-baseret løsning. En introduktion til vores udviklingsmiljø, eventuelt kombineret med et kursus hos LIAB, er ofte alt tilstrækkeligt til at en kunder selv kan komme igang med kodningsarbejdet!